top of page

Sejlads & Yoga

i det græske øhav

3. - 10. maj 2025

En helt unik oplevelse venter forude i det græske øhav.

Kan du lide at sejle og dyrke yoga?

Så er her en eksklusiv mulighed til dig, der vil elske en aktiv ferie i den smukke saroniske bugt.

  • 3 dages sejlads i det græske øhav 

  • 3 dages yoga på magiske Hydra

  • 1 dag i Athen

Vi bor ombord på en moderne lystyacht i tre dage og sejler fra Athen og ud det græske øhav til Aegina, Poros og Hydra. Her går vi i land på magiske Hydra, hvor du sammen med besætningen bliver indkvarteret i et hyggeligt græsk guesthouse og dyrker yoga i tre dage. 

På denne tur får du en unik sejleroplevelse i det græske øhav og undervisning i praktisk sejlads på netop dit niveau og nogle magiske dage på Hydra med yoga, ro og græsk skønhed. 

Sejlads & Yoga er oplagt til dig som ny sejler og som måske aldrig har været på en sejlbåd før. Her får du et godt indblik i sejlerlivet og bliver lært op fra bunden.

Er du mere erfaren sejler, får du en særlig mulighed for at tage del i skipperrollen og prøve kræfter med at sejle en stor moderne lystyacht i det græske øhav.

 

Alle indgår som en vigtig del af besætningen med Susan som instruktør.

Efter tre dage ombord går vi i land på Hydra - en enestående ø midt i den saroniske bugt. Her bliver du modtaget af din yogalærer, Lisbeth, og indkvarteret i et charmerende guesthouse. På Hydra tilbydes du morgen- og aftenyoga. Din yogalærer har fundet nogle magiske steder på øen, som fuldender oplevelsen af det græske øhav, solen, roen og stemningen på den fredede ø, Hydra.

På hele turen er du en del af en gruppe på 8 kvinder, som alle har lyst til og mod på en helt særlig oplevelse - og som vil elske en uge med Sejlads & Yoga og et givende og lærende fællesskab med andre kvinder.

Vil du med?

Åben for tilmelding

bottom of page