top of page

FAQ

Herunder kan du læse svarene på de mest almindelig spørgsmål, som vi får hos Sejler Med Kvinder.

Finder du ikke svar på dine spørgsmål herunder, er du altid meget velkommen til at skrive eller ringe.

Hvor meget erfaring skal jeg have, før jeg kan komme med på jeres ture?

Vores rejser og kurser er altid tilrettelagt sådan, at alle med et almindeligt sundt helbred kan deltage, uanset hvor meget eller hvor lidt erfaring du har med sejlads, yoga eller vandring.

Sejladsen er altid et forløb, hvor vi er et fællesskab og uanset erfaring er vi alle nye i besætningen, der skal lære sammen.

Du får, som ny sejler, et virkelig godt billede af, hvad sejlerlivet går ud på og du får lært en masse grundlæggende færdigheder. Har du allerede erfaring med sejlads, får du mulighed for at udvikle dig i skipperrollen, bådhåndtering, sejltrim og sejladsplanlægning.

På vores yoga- og vandrerejser er forløbene også tilrettelagt sådan, at mange forskellige niveauer kan tilgodeses, både for dig, der ikke vandrer eller dyrker yoga regelmæssigt og for dig, der har mere erfaring.

Er jeg den eneste, der kommer alene og kender de andre hinanden?

Det mest almindelige er, at vores rejsende ikke kender hinanden på forhånd. Men har du en veninde, kollega, partner eller anden person, du drømmer om at dele denne oplevelse med, er I meget velkomne.

Hvordan er aldersfordelingen?

Aldersfordelingen har hidtil været mellem 18 og 72 år. Besætningens sammenhold, tryghed og sikkerhed er det allervigtigste ombord. Derfor er vi glade for, at vi ofte har stor spredning i alder, baggrund og erfaring, da det giver den bedste dynamik. På den måde bliver vi hurtigt et fællesskab, hvor gensidig respekt, hjælpsomhed, tryghed og tillid opleves som kerneværdier, der gør det rart for alle.

Er det et problem, at jeg ikke spiser kød?

Nej, det er ikke et problem at være vegetar ombord eller blot spise begrænset kød. Vi spiser altid sundt, varieret og næringsrigt ombord på båden og forplejningen bliver altid anrettet sådan, at du frit kan vælge kød til og fra. Du skal blot kunne acceptere, at der tilberedes kødretter ombord, som andre spiser. Vi kan desværre ikke tilbyde vegansk kost.

Hvordan bor og sover man på båden?

Vi sejler i store moderne lystbåde, som er indrettet med dobbelt-kahytter og du deler kahyt med en anden. Pladsen ombord er begrænset i fht. hvad de fleste normalt er vant til, men vi har en god bådkultur, der gør, at vi har det hyggeligt og passer godt på hinanden.

Jeg har ingen redningsvest, hvad gør jeg?

På vores rejser bærer vi altid redningsvest under sejlads og du kan leje en redningsvest på de fleste af vores ture. Se under de enkelte rejser og tilvælg redningsvest under tilmelding.

Hvorfor er det kun for kvinder?

Sejler Med Kvinder er skabt ud fra et ønske om at se flere kvinder bag roret og tage skipperrollen på sig. Statistikken viser, at få kvinder sejler som skipper og mange kvinder sejler som gast. Og erfaringer viser, at der er er forskel på, hvordan vi lærer og går til sejlerlivet. Vi har derfor skabt et læringsrum for kvindelige sejlere, hvor præmisserne og forholdene er indrettet efter, at kvinder får lyst til og mod på at tage roret og øve sig.

Heldigvis er der også mange kvinder, der gerne vil dele sin sejlerglæde med en partner m/k. Derfor er der også mulighed for på et særligt tilrettelagt forløb, at deltage i et sejlerkursus, hvor par lærer at sejle sammen og tage fælles ansvar for en god oplevelse på vandet.

bottom of page