top of page

Sådan bor du på Hydra

Hydra er en fredet og bilfri ø, hvor æslerne transporterer varer gennem byen. Det er som at træde ind i en filmkulisse at komme til Hydra - og der er også indspillet mange store film her. Her emmer af stemning og selv om der er butikker, restauranter og liv på havnefronten, finder du nemt ro kun ganske få meter fra havnebassinet. 

Der er gode spisesteder lige rundt om hjørnet og er du til en frisk morgendukkert, skal du kun en kort tur forbi de fine små fiskerbåde for at nå ud til dejligt og klart vand.

Når vi ankommer til Hydra med færge vil din instruktør stå klar til at modtage dig.

 

Du kommer til at bo godt, hyggeligt og tæt på den charmerende havn.

Du bor med din faste makker på dobbeltværelse med enkeltsenge på Angelica Traditional Boutique Hotel. 

I har eget bad og toilet og morgenmaden bliver serveret i den hyggelige gårdhave.

Der vil være sengetøj og håndklæder på værelset.

Billederne herover er fra Hydra og Angelica Traditional Boutique Hotel.

(Ændringer kan forekomme).

bottom of page