top of page

Betingelser
og "det med småt"

  • Vi kommer til at ligge en plan A, som ofte bliver til plan B eller C. Det er altid vejret, forholdene og sikkerheden, der afgør, hvor vi sejler hen. Derfor vil sejladsplanlægningen blive endelig besluttet ved dagens morgenmøde. Blæser det mere end 10 m/s i middelvind, vil skipper vurdere, om det er forsvarligt at sejle ud. Vi sejler ikke ud på et torden- eller stormvarsel, og vi søger hurtigst muligt land, hvis storm eller torden opstår under sejlads.
     

  • Vi anbefaler, at du tegner en rejse-og afbestillingsforsikring, der sikrer dig i tilfælde af afbud, sygdomsbehandling og hjemtransport. Link til Goudas afbestillingsforsikring
     

  • Hvis du melder afbud til en rejse, du har booket og betalt pga. sygdom, skal din afbestillingsforsikring dække dine omkostninger.

    Ved afbestilling af en rejse gælder følgende regler (pr. person):

    a) Ved afbestilling senest 60 dage før den aftalte rejsedag tilbagebetales dit indbetalte beløb.

    b) Ved afbestilling senere end 60 dage før og senest 21 dage før den aftalte rejsedag, tilbagebetales dit indbetalte beløb med et fradrag af 60% af rejsens pris.

    c) Ved afbestilling senere end 21 dage før den aftalte rejsedag, ved for sent fremmøde eller ved din udeblivelse uden afbestilling, har du ikke krav på tilbagebetaling af nogle dele af din indbetaling.

    Udeblivelse eller for sent fremmøde betragtes som en aflysning af hele rejsen.
     

  • Sejler Med Kvinder er registreret i Rejsegarantifonden med nr. 3491. Det sikrer dig mod at få dine penge retur, hvis Sejler Med Kvinder ikke kan gennemføre rejsen.
     

  • I tilfælde af at der ikke er nok tilmeldte til den pågældende tur, tilbydes du plads ombord på en anden tur eller fuld tilbagebetaling af dit indbetalte beløb.
     

  • Opholdet og sejladsen på den pågældende rejse er på eget ansvar, og vi gør vores alleryderste for, at sejladsen og opholdet til enhver tid er sikkert for dig. Derfor er du også til enhver tid ansvarlig for at oplyse om forhold, der kan påvirke din trivsel og sikkerhed på rejsen.
     

  • Sejler Med Kvinder kan ikke gøres ansvarlig for fejl og mangler på udlejningsfartøjet og forsinkelser, ændringer, skader eller forsømmelser i forbindelse med udlejningsfartøjet er uden for Sejler Med Kvinders ansvar.
     

  • Sejler Med Kvinder kan ikke gøres ansvarlig for aflyste fly på din ud- og hjemrejse samt mellemlandinger og forsinkelser og ændringer i forbindelse med din ud- og hjemrejse samt mellemlandinger er uden for Sejler Med Kvinders ansvar.
     

  • Sejler Med Kvinder formidler ikke flybilletter, men vi er altid behjælpelig med at anbefale en afgang, så vi kan følges både frem og tilbage. Det er dit ansvar at bestille billetten i god tid.
     

  • I tilfælde af at et besætningsmedlem bliver syg under turen, vil skipper hos Sejler Med Kvinder vurdere, hvorvidt det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt for den syge at forblive ombord. I tilfælde af at den syge får brug for lægelig behandling gælder princippet ”Alle for én og én for alle” og skibets ”Procedure i tilfælde af sygdom eller akut behov for læge” følges. Sejler Med Kvinder vil som udgangspunkt indstille sejladsen helt eller delvist i tilfælde af, at et besætningsmedlem kommer på hospital.
     

  • Eventuelle reklamationer gøres gældende overfor Sejler Med Kvinder hurtigst muligt og inden for rimelig tid med henblik på afhjælpning på stedet. Undladelse heraf medfører tab af retten til senere at kræve erstatning.

bottom of page